Den Lange Rejse
Seks bind i kassette (2023-udgave)

af Johannes V. Jensen

I 2023 er det 100 år siden Johannes V. Jensen satte det sidste punktum i efterskriftet til sin monumentale romanfortælling Den lange Rejse. Forud lå mere end femten års arbejde og ikke mindre end seks bogudgivelser. Tilsammen skildrede romanerne i Den lange Rejse menneskets og kulturens udvikling. Fra de allertidligste tider til Christofer Columbus’ opdagelse af Amerika.

Den lange Rejse var Johannes. V. Jensens bud på en skabelses­beretning for det 20. århundredes moderne menneske. En dramatisk fortælling om éneren, familiens og kultursamfundets fremvækst; om det nordiske menneske, kampen for tilværelsen, ensomhed, vold, kærlighed og længsel.

Med Den lange Rejse udfoldede Johannes. V. Jensen sin egen unikke kunstnerisk vision. Den har inspireret kunstnere og forfattere helt op til vores egen tid. Skildringerne indbragte ham Nobels Litteraturpris i 1944.

Denne udgivelse omfatter alle Den lange Rejses seks oprindelige romaner i ny opsætning og med egen skrifttype, som er designet specifikt til dette projekt. Der er tale om en pragtudgave, designet og tilrettelagt af det internationalt anerkendte designfirma, 2K/DENMARK. Da den oprindelige sprogdragt er bevaret, indeholder hvert bind, udover én af de seks romaner, en ordliste. Endvidere afsluttes sidste bind med et afsnit fra Johannes V. Jensen’s eget efterskrift Æstetik og Udvikling fra netop 1923. Ordlister og sammenfatning af introduktion er udført af lektor emeritus i litteraturhistorie Per Dahl i samarbejde med litteraturhistoriker og Johannes V. Jensen-­ekspert Aage Jørgensen.

 

ISBN: 978-87-93742-11-6
Udgivelsesår:
2023
Format: 17 ✕ 24,5 cm
Antal sider: 1040 (fordelt på seks bind)
Vejl. udsalgspris: 699 kr

Den Lange Rejse-boxen udkommer 23. november 2023 og kan forudbestilles hos alle boghandlere eller på fx Saxo.com

Næste
Næste

Malermunken i Rom